Dagbog mandag

Mandag af sted fra Ringsted station kl. 7.10 Det var koldt på perronen og der var ingen samtaler imellem folk. Jeg fandt et sæde op fordybede mig i Metro Expess.
Jeg kørte til Høje Tåstrup og derefter med S-tog til Glostrup, denne strækning er meget kort med fire stoppesteder. Så 200 meter til bus 300S, Jeg kan lide denne tur, kommer forbi Glostrup sygehus, ser fabriks byggeri, og et stort vejprojekt, Vestforbrændingen, og en række Kolonihave huse og pludselig dukker Herlev sygehus op stort, grimt og frastødende. Da jeg når målet var klokker 8.25. Efter behandlingen tog jeg en ernæringsdrik. (Fresubin). Disse står til rådighed for patienterne.
Jeg valgte en anden vej hjem. Tog S-toget fra Herlev til Valby. På denne strækning sad der en mand og drak en pilsner, og foran var der Foxterrier, begge var glade for hinandens selskab, hunden slikkede ham på næse og øre, og manden gnuppede med den ene hånd, men han sørgede for at den anden hånd dækkede flaske mundingen. Det sikkert været en rigtig ølhund.
I Valby var der et IC til Ringsted. Jeg mødte Lisbeth og vi handlede lidt. Lisbeth lavede varm mad, kartofler, blomkål, gulerødder og flæskesteg og naturligvis rødkål. Jeg lever godt måske for godt, men Lisbeth har sagt engang, at når der er sygdom, så skal der være noget stå imod med.
Om eftermiddagen var der bestyrelsemøde i Hjenesagen. Jeg kan lide at være sammen med den gruppe, og jeg håber også at vi gør noget for de medlemmer Jeg gik i seng kl. 23 for den næste dag skulle jeg møde sent.

Tirsdag.
Kom op 7.30 og efter et bad og morgenmad, så var der tid til at tøffe lidt rundt. 9.51 var jeg på stationen og denne gang var det en Dobbeltdækker. Det er de bedste togvogne som DSB har, om det er af fjedren er jeg ikke klar over, men de kører godt. Jeg har kørt med IC4-toget, det var en dårlig oplevelse, den var meget støjende.
Var i Valby 10.27 og så med S-tog mod Herlev. Så valgte jeg at gå de tyve minutter til Hospitalet. Herlevringvej er nok ikke det bedste sted at motionere på, der er megen bilos.
Jeg kom til med det samme. Og derefter hjem hvor jeg igen vandrede forbi fire stoppesteder til Ringsvejsbroen og så bus 300S til Glostrup. I Høje Tåstrup var det et IC 3 tog, og jeg var hjemme kl.tolv.
Samme spiste vi hvide bønner og stegeflæsk. Og min middags søvn der gik vist to timer. Jeg er begyndt at blive træt.
Fyret trængte til at blive renset, det gør jeg en gang om ugen. Jeg fyrer med affaldskorn og når jeg har tid bliver der suppleret med træ fra skov og have.
Og aftenen er min fri aften. Lisbeth er i et sangkor og hun træner.

Onsdag
Det blev starten på en dum dag. Lige efter morgenmaden opdagede de første gener af stålingen, jeg havde fået en tynd mave og derfor tog toilet besøget længere en planlagt, og derfor hastede jeg ud af døren. På toget opdagede at jeg havde glemt mobilen, pyt sådan en kan man undvære.
Jeg nåede en række toilet besøg på min vider færd. I Glostrup hastede jeg ud til en bus og jeg kastede mig ind, men seks kilometer senere svingede den mod Ballerup. Overfor de andre på bussen måtte bekende at jeg var på afveje, men der er masser af gode råd fra mine med passager. Jeg tog S-toget til Herlev og kom femten minutter for sent.
På afdelingen gav jeg en undskyldning og begrundede hvorfor. Har fået nogle piller mod diaré, så jeg bør være bedre rustet i morgen!
Til middag spiste vi hellefisk.
Jeg er besøgsven for Karen Nielsen. Røde Kors opfordrede mig til at tage dette arbejde, og det ville jeg godt, hvis det var en hjerneskadede og der er Karen.
Karen blev påkørt af en bil, blev indlagt bevistløs og lå i koma omkring en måned kom oven på, men når årgangen er 1927 så er der ikke megen hjælp at hente fra offentlige, og så er hun anbragt på Knud Lavard Centret, sammen med beboer der ikke kan ret meget.
Karen er meget ensom, hun mangler noget af sproget og påstår at hun ikke kan huske, men sammen går vi lange ture, og når vejret arter sig cykler vi på en trehjulet. Og sammen deltager vi på klubmøder afholdt af HjerneSagen. Måske skriver jeg engang en beretning om hende for hun er en spændende person.
Karen havde det godt.

Torsdag
En rigtig god dag. Morgenen begyndte med mørke og hård kulde, det blev hurtigt lyst solen stod op 07.51.
Trafikken forløb fint, kun en time ti minutter tog ruten.
Jeg vandrede to gange tyve minnuter, fra sygehus til Herlev station og senere fra Ringsted og hjem, det var koldt og dejligt. Vi spiste middagsmad og fik stegt kalvelever, og vi levnede en lille rest som blev sat til afkøling udenfor ved vor rulleskifte, men naboens kat kan også lide lever.
Havde en aftale med fysioterapeut kl. 15.00, har gået med en – hvad jeg mente en frossen skulder. Men fagmanden kom med en forklaring, det var mén efter faldulykken i november, og det bliver der gjort noget ved.
Og så har jeg styr på min mave. Gid vide om det var de hvide bønner i tirsdags som var årsagen.

Fredag
Jeg skulle møde tidligere end sædvanligt og det tog fem kvarter. Jeg ville undersøge hvor hurtigt jeg kunne komme hjem, droppede mit hvil og min energi drik og sprang på bussen, men i Glostrup og Høje Tåstrup havde jeg sammelagt tre kvarters ventetid, så der var ingen rekorder.
Drivhuset havde lidt under snetryk og glasset skulle udskiftes. Jeg havde hørt at de var billige i Bauhaus i Næstved, det viste sig at den lokale havde glasset til samme pris.
Næstved trak det er en spændende by. Der er en biograf som vi tager til et par gange om året filmen var: ”Det’ Indviklet” og den var humoriske, i nærheden ligger Café Vivaldi, og det var vort spisested denne fredag aften. Maden var god.

Lørdag
Min fridag. – Den dårlige samvittighed fortalte at min kælder trængte til rengøring.

Søndag
Også fridag og jeg sov længe til otte tredive sikke en luksus. Vi cyklede til Bringstrup skoven og gik i der et par timer. Jeg havde forventet at se masser af fod (dyrespor) i sneen, men til morgen havde vi fået et lille drys.
I morgen er det strålebehandlingen, og jeg vil møde op og sige, at jeg frisk og kan tage de sidste 13 gange.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Jeg har været i behandling 20 gange og der mangler 19 gange, og jeg føler ingen ulemper på nuværende tidspunkt.
Jeg har oplevet forsinkelse for både IC toget og s-toget pg, a. sne på skinnerne, men bussen drillede også, pludselig kunne en dør ikke lukkes, og så må den ikke køre. Så jeg har lært at tage hjemme fra i god tid, dvs omkring 7.00 når jeg skal møde to timer senere.
Tanken om de 39 gange skulle have været en oplevelse, med besøg på museer eller bare gå rundt i København den holdt bare ikke.
Selv om det har været noget bøvlet har jeg trodset kulden og det dårlige føre, og har besøgt et par museer. Jeg tog S-toget til Hellerup, for der to steder jeg ville gense.
Den første var Ryvangen og den var dække at sne, dog var der ryddet enkelte stier, men det er en flot park og jeg kommer tilbage, sandsynlig vis den 5. maj jeg vil opleve blomster udsmykningen.
Tæt på ligger Experimentarium. Jeg havde forventet meget mig af udstilling. Hjernen med den nye store særudstilling og 45 aktiviteter. I programmet står der: ”Du kan udfordre din fleksible og lærenemme hjerne. Hjernen skal trænes hele livet, ligesom kroppen har den godt af en tur i ’fitnesscentret’”
Jeg har en hjerneskade, så der måtte være noget at hente.  Jeg blev udstyret med en lille ring, og med denne på fingeren kunne jeg registreres med navn og alder, og disse data fulgte med fra stand til stand.
Hjernen har 14 centre bl, a. hvor bevægelse og indlæring, syn hørelse og tale. Jeg fik teste mit syn og min hørelse, det sidste var jeg opmærk på, men løsningen var ikke på Experimentarium. De opgaver der lå forude kunne jeg ikke klare, f. eks. denne hvor der på en skærm kom en fugl (lerdue skydning) jeg prøvede mange gange, for mig var de umuligt. Pandelappen, hukommelse og intellekt er et center der har planlægning og vilje! Jeg kunne ikke skyde en fugl, og det kneb også med viljen. Stedet bliver brugt meget til skoleklasser, og når børne bliver sluppet løs så er det svært koncentrer sig.
Særudstilling HJERNEN kan opleves frem til d. 29. august 2010.
En anden dag besøgte DAVIDS SAMLING på Kronprinsesegade 30. Jeg vidste ikke ret meget om samlingen, men blev overrasket og benovet. Der er fire etager, og vi begyndte neders med ældre europæisk og nyere dansk samling, og der var meget at beundre fra prismelyse kroner til stavparket ædle træsorter. Gamle ting fra den Kongelige Porsalien Fabrik, sølvtøj gamle danske og udenlanske møbler.
David må have været velstående og han var en samlere og rejste meget. Det var ting som var i samlingen. Der var fine malerier af Vilhelm Hammershøi, Jens Ferdinand Willumsen, Johannes Larsen, Peter Severin Krøyer, Christoffer Wilhelm Eckersberg og mange flere.
Vi havde talt om nu kunne vi ikke rumme mere, men sprang over 3 etage over og gik på fjerde.
Og der ISLAMISK SAMLING. I samlingen var der mønter, fra det muslimske Spanien Al-Andalus, i gruppen var der 25-30 og alle havde en historie. Det muslimske Nordafrika havde en opsætning mage til. Og så fulgte Egypten, Syren, Iran o.s.v.
To en halv time med et hav af indtryk. Jeg kommer snart igen.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Dette årti har givet mange oplevelser. Det er dog børne børnene der har givet de største oplevelser. Thea og Bo med deres lille Laura, og et år efter fik Lene og Jamie deres søn Aksel.
Vi er godt nok nogle gamle bedsteforældre
Årtiet bød på efterløn og farvel til arbejdsmarkedet, lidt bittert for landbruget har altid været spændende med masser af udfordringer. Men med blod proppen og afasien var det umuligt at løse de opgaver der er i et landbrug. Men der var hjælp at hente, min familie læge fik mig ind på Center for Hjerneskade hvor jeg var på holdtræning i 2000. Dette ophold gav mig meget.
Plant et Træ er en lokal forening som blev oprettet af en Soroptimistklub. Jeg befinder mig godt sammen med denne gruppe, og jeg lærer noget hvergang vi er sammen.
Den 23. maj 2002 blev jeg formand for en lokal HjerneSagen og jeg kan lide jobbet. I det forrige årti havde jeg ikke forstillet mig at jeg skulle blive socialt engageret, men man gører bedst samme med de hunde man går imellem.
Men på grund af dette har måske ikke rejst så meget. Dog de nordiske lande kan vi lide, især Grønland er vi glade for. Det er altid om sommeren vi er der. Jeg vil gerne opleve Grønland ved vintertide med nordlys og midnatssol. Dog har et problem, jeg er en frossen pind.
Vi har haft et familietræf i året 2008 på Mallorca hvor tre medlemmer fyldte rundt. En dejlig forårs ferie hvor fik vi vandret eller cyklet og oplevet øen.
Samme med Gunhild og Bent oplevede vi Tyrkiet. De har en lejlighed dernede og med deres kendskab til området fik vi en rigtig god oplevelse.
Samme med Lone og Anders har vi haft mange gode oplevelser, den sidste var Anders og min ballon færden. Det var en superoplevelse.
I efteråret har tilværelsen været turbulent, det har jeg berettet på bloggen.
I dag har jeg det godt, efterveer efter fejloperation er næsten glemt.
Der skete noget andet for en måned siden. Det var det en meget dum ting jeg gjorde.
Jeg ville reparere vort tag. Pludselig gled stigen og fra toppen af taget. Jeg husker ikke meget om hændelsen, men jeg stod i grovkøkkenet og vrøvlede lidt.
På Ringsted skadestuen er de gode til sy og lappe. Da jeg var helet lidt op, og så tog tandlægen over, og den 23. december fik jeg nogle nye tænder i overmunden.
Den 11. januar begynder stråle behandlingen. Det er mange gange at tage til Herlev. Jeg vil prøve at få en oplevelse hvergang jeg er derinde.
Følg med på bloggen.
Godt nytår

Categories: Uncategorized
No Comments »

Jeg har modtaget denne.

Herlev Hospital

Hans Erik Tolstrup Christensen
Cirkelhusene 1
4100 Ringsted

I forbindeles med den planlagte strålebehandling har vi reserveret følgende tider:

Mandag d. 21. december kl. 11:00 i Urologisk Ambulatorium på 4. sal, 54F1
Anlæggelse af guldstifter. Varighed: ca. 1:00

Onsdag d. 23. december kl. 10:45 i Stråleterapien 51AA, Mould 2
Fremstilling af behandlingsskal. Varighed: ca. 0:15

Onsdag d. 23. december kl. 11:45 i Stråleterapien 51AA, CT Ask
CT scanning til brug for planlægning af strålebehandlingen. Varighed: ca. 0:45

Tirsdag d. 29. december kl. 10:15 i Stråleterapien 51AA, Mjølner
MR scanning til brug for planlægning af strålebehandlingen. Varighed: ca. 1:15

Mandag d. 11. januar kl. 12:45 i Stråleterapien 51AA, Heimdal
Modtagelsessamtale før første strålebehandling ved behandlingspersonalet. Varighed: ca. 0:30

Mandag d. 11. januar kl. 13:15 i Stråleterapien 51AA, Heimdal
Første strålebehandlingen. Varighed: ca. 0:45

Den 29. december
Besøger jeg Grethe i Brønshøj.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Jeg var modløs for en uge siden, jeg har været til en ultraludsskanning. Lægen undersøgte mig længe og sagde at der ikke var noget unormalt. Det var dejligt at fortælle Lisbeth nyheden, men jeg vil have det på tryk før jeg er sikker.
Så kom et brev. Du bedes venligst møde på Roskilde Sygehus til: CT-skaning torsdag 28.01.2010.
Hjemme ved køkkenbordet var vi enige om, at det var ikke til at holde ud.
Og nu kunne vi huske, at vi tidligere havde fået en patientinformation om kræft i urinvejene. I pjecen står der:
”Du/I er meget velkomme til at kontakte mig på telefon eller e-mail – så vil jeg forsøge at hjælpe eller sætte dig/jer i forbindelse med rette vedkommende”.
Og jeg sendte denne.

Til Koordinerende Sygeplejesker Birthe Andersen.
Jeg er i behandling på RAS.
Torsdag den 16.juli kom jeg ind med en blodprop i benet. Ved helsetjekket fandt en årvågen læge at jeg havde en forstørret prosta.
Og den ene undersøgelse fulgte efter den anden. 31. august fik jeg af vide at jeg havde prostatakræft. (jeg går ud fra min journal er på RAS)
Ved en samtale den 17. september talte vi om de muligheder jeg havde. Jeg bad om en tænke pause, men fik at vide at jeg ikke skulle vente for længe.
Den 16. nov. har jeg igen fået en ultralydsskanning på Roskilde Sygehus, men intet svar på denne!
Og så i dag fik jeg brev om endnu en skanning af bughulen torsdag den 28. jan.2010.
Jeg satter megen pris på at sygehuset er grundigt.
Jeg ked af det og træt af at vente.
Og der kom hurtigt et svar.

Kære Hans Erik Tolstrup Christensen.
Jeg har forgæves prøvet at kontakte dig pr telefon – derfor nu igen denne mail.
Hvis du ikke allerede har fået et brev fra overlæge John Aabech, som du tidligere har snakket med herude, så får du det meget snart – det skulle være på vej. Men kort fortalt skriver han, at man ved ultralydsscanningen ikke har kunnet se den forstørrede lymfekirtel, som tidligere er set ved CT-scanning. Derfor vil han gerne have gentaget CT-scanningen.
Og så må jeg beklage, at du har fået en tid 28. januar 2010 – så længe skal du naturligvis ikke vente. Jeg har nu fået en tid til dig til CT-scanning på torsdag den 26. november kl 13.45. Du får ikke et nyt brev fra scannerafsnittet, så jeg vil bede dig om at bruge det, du har fået og blot selv rette datoen.
Herefter vil du igen få et brev herfra med svar på scanningen.
Jeg har meget forståelse for, at du er ked af at vente – ventetid er det værste, man kan blive udsat for.
Du er velkommen til at kontakte mig igen, hvis du får brug for det.
M.v.h.
sygeplejerske Birthe Andersen.

Og mit svar.

Kære Birthe
Sikke en vidunderlig nyhed. Tusind tak for det..
Jeg vil være der torsdag den 26. november kl 13.45 og mandag morgen får jeg tage blodprøver i Roskilde.
Venlig hilsen
Hans Erik

Tænk sig hvad en Koordinerende Sygeplejerske kan udrette.
Den 24. november var jeg en tur på Herlev. Det er første gang jeg ser sygehuset og et er stort. Vi har kørt forbi masser af gange, men jeg havde aldrig forstillet at jeg skulle benytte det.
Men tirsdag den 24. november befandt jeg på fjerde sal hvor jeg skulle møde læge Lene Jarlbæk. Samtalen nok nærmere at vi var to parter som skulle se hinanden i øjnene. Naturlig vis skulle jeg have en masse informationer, om hvordan de 39 behandlinger vil påvirke mig. Også om alt det der kan gå galt.
Lidt underligt, det har hospitals verden sikkert altid fortalt, men jeg har altid ment, at det må da gå godt.
I dag håber og mener jeg, at de tre næste måneder skal gå godt. For hvad er alternativet?
Og så den 26. november fik jeg CT-scanningen. Det er så tredje gang jeg er i denne afdeling, selvom det er nede i en kælder, er der nydeligt med kunst på vægene. Sådan noget ser man ikke de første gange, al opmærksomheden drejede sig om behandlingen.
I min aftale bog kan jeg se at den 22/1 skal jeg møde på RAS.
Den 27. november har jeg stadig smerter, dog er de lidt aftagende.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Jeg modtog en informationsfilm om prostakræft. Jeg indrømmer, at der gik lang tid inden jeg fik mod til at se den.
Filmen var alvorlig, sober og godt lavet. Efter at have set den nogle gange pegede jeg på en operation. Dette måtte være den bedste løsning. Man fjerner prostaen og forbinder urinrør og blære, dog kan der opstå nogle alvorlige bivirkninger, f.eks manglende evne til at holde på vandet. Alligevel syntes jeg det var en god løsning.

Efter flere konsulationer hos lægerne på RAS kom resultatet af en knoglemarvskanning og ultralydsscanningen som viste at der ikke var kræft i knoglerne, og blev rådet fra lægerne: ”Vælg stråler på Herlev Sygehus”.
Betingelsen for stråle behandlingen er at kræften ikke har bredt sig, og det undersøger man ved at kikke på lymferne. Om dette har jeg fortalt tidligere.

Mandag formiddag den 16-11 skal jeg møde på RAS. til en ultralydsskanning, og derefter bliver jeg kaldt ind til en vævsprøve.

En måned har jeg fået Zoladex implant. Der er en kirurgisk kastration altså en depot pille som virker i tre måneder. Hvis vævsprøven viser at lymfen er i orden, kan strålingen påbegyndes.

I dag den 14-11 har jeg mange smerter, det jager og stikker i maveregionen.
Jeg prøvede i går at overvære et valgmøde, men p.g.a smerter kørte vi hjem før tid.
Jeg går på et hold hos min fysioterapeut, og det var dejligt at være med (efter en måneds syge fravær), men jeg var ikke meget aktiv.

Categories: Uncategorized
1 Comment »

Ejner
Det at jeg måske bærer Faktor V Leiden-genet har fået mig til at tænke på min farbror Ejner.

Min fars yngste bror Ejner Tolstrup Christensen, født den 22. november 1919, var en rigtig farbror, han kunne drille og lege vilde lege måske til tider lidt vildt. Engang i Bringstrup var hele familien samlet til fest og jeg spurgte Ejner om jeg ikke måtte få en pandekage. Det er der hvor man bøjer ryggen og stikker hænderne i imellem benene så skulle Ejner svinge mig højt op. Men der var ikke taget højde for lysekronen, og der endte mine ben, og der var glasskår over hele gulvet. Mor sagde at det betød ingen ting og jeg er sikke på hun mente det. Mor og Ejner var glade for hinanden gensidig respekt.

Jeg blev født på Aagården i Sneslev i 1938. I nærheden lå herregården Eskilstrup og i 1940 var Ejner landbrugselev på gården og afstanden mellem de to gårde var en overkommelig gåtur det var let at vandre over at besøge storebror og svigerinde. Jeg kan ikke huske noget fra den tid, men mor har fortalte at Ejner kom jævnligt på besøg, han medbragte sine sukkemærker – dem skulle mor have, og det var nok kærkomment for mor satte en ære i at udnytte alle de råprodukter et landbrug har og her er sukker en vigtig ting til konservering. Ejner valget at spise maden på Eskilstrup uden sukker (i krigsårene havde vi rationsmærke til mange ting som sæbe, tøj, sukker og meget andet). Større gårde med folk på kost valgte at de ansatte selv administrerede mærkerne. Uden at vide det vil jeg gætte på at i 1940 blev der serveret masser af jordbær, frugtgrød mm. på Aagården.

Ejner tog til USA flere gange og det var ufatteligt langt væk. Jeg erindrer i 1947 en 2. juledag på ”Den gamle skole i Glim” (det var farfars og farmors pensionist-bolig) hele familien var samlet og der skulle åbnes pakker og det var en bestemt det drejede sig om – Ejners julepakke. Spændingen var enorm og farfar styrede slagets gang. Jeg husker melsækkene, sække der havde været 100 pund mel i, de var vidt forskellige med logo (brand) især en med et indianerhovede var flot, sikke en barnedyne det må have været (i 1947 var der stadig vareknaphed). Alle fik noget, mor fik en gennemsigtig plastikdug med mønstret motiv med roser. Jeg mener vi har den endnu og det har været mors kæreste eje.

Ejner studerede på Landbohøjskolen og blev agronom. Jeg mener at han i kort tid underviste landbrugselever på Hammerum Landbrugsskole, men var vist ikke glad for jobbet. Tog så endnu en tur til USA. Kom hjem og købte så Lærkegarden i Herfølge, det var et almindeligt landbrug med en svineproduktion. Jeg mener også udover landbruget arbejde han også for et kemikalie firma.

Ejner havde dårlige hofter og blev opereret på Militærhospitalet, jeg besøgte ham og han spøgte med at han var lavet kortere, ”så er der jo ikke så langt ned når jeg skal snøre sko”, sagde han. Det må have været en anden teknik dengang (1958?) man bliver ikke kortere i dag? Men for mig vedblev Ejner at være en stor mand.

Lisbeth og jeg besøgte Ejner og Ellen i Herfølge.(1965) Det var et rigtig kunstnerhjem, Ellen havde indrettet sig med mange smukke ting, og fra deres ophold på Alderney havde medbragt adskillige ting. Fagligt kunne jeg altid hente meget, Ejner var den første der havde Tylan – et antibiotika som stabiliserede eller bekæmpede diarre hos smågrise, det var et fif der ville noget.

Ejner rejste i 1966 til Kenya og kom hjem med en hjerneblødning og jeg har kun set ham en gang siden, jeg tror det var i 1971. Far og mor havde søskendebesøg og alle var der, også Ejner, og han lignede en der havde en alvorlig skade, og evnen til at udtrykke sig var væk.

I de sidste 10 år har jeg været sammen med hjerneskadede og jeg ved at inde bagved er der et menneske som tænker og føler, men det kan ikke komme ud. Jeg svigtede Ejner og det fortryder jeg.

Ejner blev 53 år og blev begravet på Herfølge kirkegård.

I 1999 da jeg blev ramt af en hjerneskade, mødte jeg undervisere (talepædagog) som havde haft farbror Ejner som elev.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Havde haft mange smerter i den forløbende uge, ondt i blæren og stikkende smerter efter operationen, det var bare uuholdeligt. Jeg bad om at få en samtale med en læge på Ras. Bad om at få T. C fordi han var lyttende og forstod min siuation. Men det blev ikke T. C men derimod J. AA.lægen som forestod første operationen.
Vi fik en lang snak og jeg fik en forklaring hvorfor det gik galt, men også en forklaring hvorfor jeg havde så mange smerter. Han undersøgte mig samt skannede min blære.
Jeg forlod sygehuset måske lidt beroliget, Jeg fik at vide at det er almindeligt, særligt efter den behandling jeg har fået. Der kan gå lang tid med smerter især når patienten lidt op i årene, og jeg blev anbefalet et tage smertestillende (Pamol to stk. 3 -4 gange dagligt.)
Men så jeg fik jeg også denne meddelelse:
”Ved CT-skanningen en 04.09 2009 er der rejst mistanke om en forstørret lymfekirtel opadtil i bughulen.
Man har fra Herlev Hospitals side, udbedt sig en vævsprøve såfremt det er muligt,
I første omgang vil du blive indkaldt om ca. en uge til en ultralydsundersøgelse af bughulen, med henblik på at planlægge en evt. nålevævsprøve”.
Det er som bægeret er ved at være fuldt.
Men sidst på eftermidagen kom Gunhild og Bent fra Sæby, og de har været her i weekenden. Vi sætter meget pris på vore jyske venner som vi har kendt i over fyrre år. Og vi har nydt deres besøg meget.

Categories: Uncategorized
No Comments »

Jeg kom hjem torsdag den 15. oktober om eftermidagen efter en uges ubehageligt ophold på Roskilde Sygehus, meget modløs med en mave der er gået i stå, og en blære der ikke virker. Lisbeth minder mig om hvordan jeg havde det for en uge siden, hun har ret det er tålmodig der skal til.

Den 21. oktober 2009 er der bedring, maven er OK, men urinvejene har taget skade, min læge siger at det tager tid inden såret heler efter alle de kateder-indføringer. Og hvorfor skulle jeg ligge så lang tid? Fra fredag til lørdag – det var meget hårdt.

Jeg har endnu ikke fået min journal fra sygehuset.

Categories: Uncategorized
1 Comment »

Jeg nyder tilværelsen og har mange interessante ting i hverdagen. Men jeg har Lisbeth som støtter mig på alle måder. Vore børn og svigerbørn og ikke mindst de to sidste Laura og Aksel giver livet værdi.

Jeg elsker naturen, jeg er et friluftsmenneske, jeg passer haver for Eva, Iben og hos Fysio’erne og så naturligvis vor egen. Plant et Træ-Komiteen, Agenda og HjerneSagen er mine hjertebørn, jeg får så meget fra dem, og jeg bestræber for at give igen.

Vi har været i Grønland her i sommer og vandret, og det var alle tiders tur, vi var meget heldige, mødte professionelle vandrere (eller så godt som) – og det var bare om at hænge på. De gav os en naturoplevelse som aldrig gå i glemmebogen.

Sammen med Anders har jeg været ude og flyve i ballon, det var en oplevelse, måske årets smukkeste sommeraften, det jeg takker Anders for. Vi var sammen med Grethe på et minicruise til Oslo og det en god tur. Og noget af det sidste var Fætter og kusinefest hos Kirsten og Peter i deres sommerhus.

Men så knækkede spolen.

En morgen rejste jeg fra morgenbordet og fik noget der lignede kramper i låret, det var næsten ikke til at gå, men jeg valgte at køre ud i Ibens have og arbejde der til middag. Men så opsøgte jeg lægehuset. Hos lægen var der ingen tvivl: op på Roskilde Sygehus. Og så fulgte en megen grundig undersøgelse. Lidt underligt: jeg kom med krampe i låret og fik konstateret en blodprop i låret, men også et prostata-problem.

Jeg fik foretaget en biopsi af blærehalskirtlen (prostata) for at undersøge om der var en kræftknude. Men ugen før fortalte en anden læge at mine blodprøver ikke viste tegn på der var noget galt. Men den anden afdeling insisterede på at lave undersøgelsen.

Og dommen faldt. Jeg modtog en informationsfilm om prostakræft. Der var noget til at tænke over.

Og det er den der satte alle mine aktiviteter i stå. Undersøgelse på undersøgelse, tre gange scanning, konsultationer med læger – og til sidst indkaldelse til operation.

Operationen
Jeg mødte til information dagen før operationen. Blev målt og vejet og fik alle de relevante oplysninger om hvordan indgrebet skulle foretages. Bare en kikkert operation, hvor lægerne pustede luft ind i bugen for at kunne se at tage prøver af lymferne i hver side. Et kort øjeblik forestillede jeg mig som Prins Henrik med en stor oppustet mave.

Jeg fik lov til at tage hjem for at møde torsdag morgen. Operationen forløb planmæssigt kl. 12, og fire timer efter var jeg på stuen hvor Lisbeth kom på besøg direkte fra København hvor hun havde besøgt Lene.

Fredag var en dejlig dag og jeg glædede mig til at komme hjem, på stuegangen sad jeg i eget tøj og var parat til at gå hjem. Men kravet var at jeg skulle aflevere en portion urin. Klokken tre sendte jeg en SMS til Lisbeth jeg skrev: ”KOM”( i panik).

De prøvede at lægge dræn op, prøvede mange gange på forskellige måder, og omkring mig seks-syv læger og sygeplejersker og alle kom med gode råd. Men lige meget hjalp det. Endelig var der en som kørte en scanner frem, der var ikke urin i blæren.

Lisbeth opholdt sig i opholdsstuen og det har sikkert også været nogle lange timer, men hun kom ind og sad ved siden i to timer og sagde farvel. Bo og Lene spurgte om jeg ville have besøg, jeg svarede ”NEJ” på SMS. Det blev en lang nat.

Næste dag sendte jeg en SMS til Lisbeth, og sagde at jeg ikke kunne holde smerten ud. Det var lørdag morgen. Bo og Lene kom selv om jeg frabad besøg, men det var dejligt der. Jeg tror ikke der var meget underholdning fra min side, jeg fik meget smertestillende.

Jeg kom på operations bordet ved 13.30 tiden, og jeg fik dog at vide at det var en indre blødning. På opvågningen kom Lisbeth, Bo og Lene, men jeg husker ikke ret meget. Har vist mistet et døgn i min erindring.

Et par dage efter kom overlægen og beklagede uheldet. Han sagde: ”Det må ikke ske, men desværre sker det én ud af femhundrede gange, men jeg har en god nyhed, der er ikke kræft i lymferne, og vi har bestilt plads til stråling på Herlev.” Og så græd jeg.

Læge som opererede, var en barsk herre som sagde: ”Dem fra Ringsted er noget krævende, ti poser blod er næsten mere end blodbanken kan klare”. Bemærkningen var overraskende, jeg vidste ikke at det var så meget, men burde nok have sagt: ”Det ikke var noget jeg bad om”. Samme læge spurgte om jeg havde børn det bekræftede jeg. ”Er du sikke at det dine”, spurgte han. Jeg er sikker ”svarede jeg.

Han satte sig og fortalte om Faktor V Lieden. Hjemme på pc’en har jeg studeret og er blevet en lille smule klogere. Faktor V Leiden er et arveanlæg der betyder at man har en let øget tendens til blodpropper i blodkarrene, særligt i ben og lunger.

Vor svigersøn Jamie sagde engang til Lene at det var usædvanligt at hendes far får en blodprop i en alder af 54 (1992). Den næste kom i 1999 og den sidste kom 2009. Jeg får oplysningen om Faktor V Leiden senere – måske er jeg bærer af et bestemt gen som går i arv?

Categories: Uncategorized
No Comments »